News

Happyland - 2026 Danish Sony Music label Green vinyl 10-track LP

Sys Bjerre LP

32,00 €

Limited Edition Green Vinyl

Stock status: In stock
pcs.

Sys Bjerre åbner døren til et neonblinkende albumunivers, hvor eksistentielle kriser, meningen med livet og forældre på stoffer danser side om side. På sit nye album Happyland mødes glitter, kaos og hverdagsobservationer i sange, der balancerer humor, alvor og pop.

I snart to årtier har Sys Bjerre skrevet sange, der med varme, skarphed og humor indfanger hverdagslivets absurditeter, længsler og små sammenbrud. Fortalt gennem konkrete billeder, skæve detaljer og karakterer, man føler, man kender.

På Happyland favner hun både livets grimhed og dets lyspunkter. Albummet er befolket af mødre på dansegulve, spirituelle omveje, dystopiske kærlighedserklæringer og mennesker, der prøver at finde hjem i sig selv og hinanden.

"Jeg ser alt og husker alt. Jeg bruger det til at skabe billeder. Jeg sørger for at lave et håndtag i mine sange. Noget du kan holde fast i – allerhelst noget der nærmest tager fat i dig. Jeg vil gerne have, at folk lytter til teksterne, for jeg skriver underholdende, men ikke kun for at underholde," siger Sys Bjerre.

Netop den særlige betragterrolle har gjort Sys Bjerre til en markant stemme i dansk pop. Hendes indflydelse spores i en ny bølge af danske sangskrivere, som af nogle er blevet betegnet som "Sys Bjerre-core" – et udtryk for, hvordan hendes særlige blanding af hverdagsrealisme, pop og fortælling lever videre i en ny generation.

Albummet er skabt med producer Frederik Thaae, som Sys Bjerre tidligere har samarbejdet med på blandt andet det guldcertificerede album All In fra 2009.

"Man kan nok godt høre, hvor glade vi er for at se hinanden igen. Vi har givet den gas og forkælet os selv med masser af blæsere, strygere og andre dygtige instrumentalister. Vi har leget virkelig meget. Sangene lagde op til det," siger Sys Bjerre.

Sammen har de skabt et album, hvor store poparrangementer møder skæve detaljer og legesyge idéer.

Sangene stikker i flere retninger, præcis som menneskelivet gør. På Happyland møder vi blandt andet den hyggedystopiske civilisationsafsked i "Kys Kys Bye Bye", generationsportrættet "Din Mor Og Far Er På Stoffer", den spirituelle rundrejse i "Colgate T/R" og titelnummerets insisteren på, at glæde ikke er fraværet af mørke, men noget man aktivt vælger at øve sig i.

Albummet er formet af erfaringer, hvor store erkendelser møder lavpraktisk kaos, og eksistentielle spørgsmål serveres med selvironi og diskokugler.

"Pladen bærer præg af, at jeg har lært ikke at tage tingene så højtideligt. Livet er broget, og der er mange ting, vi ikke har kontrol over. Det er faktisk befriende at acceptere. Jeg forbeholder mig retten til at være glad og have det sjovt så ofte som muligt. Jeg tror, at den magt, vi tænkende og følende mennesker har, primært ligger i vores evne til at vælge, hvordan vi ser verden, hvordan vi reagerer på det, der sker, og hvor vi lægger vores fokus og energi. Som Birthe Kjær synger: 'De briller du har på, kan farve tingene du ser'," siger Sys Bjerre.

Siden gennembruddet med Gør Det Selv i 2008 har Sys Bjerre skrevet sig ind i den danske sangskat med sange som “Malene”, “Kegle” og “Alle Mine Veninder”. Hun er også repræsenteret i Højskolesangbogen med sangene “Åbent Hjerte” og “Fædrelandet”. Hendes debutalbum gik nummer ét på hitlisten, fik 5x Platin og udløste seks DMA-nomineringer. Samme år modtog hun to Zulu Awards, og siden har hun modtaget Statens Kunstfonds hæderslegat og udgivet en række albums, der har fastholdt hendes position som en af dansk pops markante sangskrivere.


Tracklisting:

1. Soundtracket Til Dit Liv
2. Mamas Are Going Out
3. Din Mor Og Far Er På Stoffer
4. Kys Kys Bye Bye
5. Bananformet Barn
6. Colgate T/R
7. Mere Marcipan
8. Happyland
9. Selv Tak Fra Bloksbjerg
10. Det Sidste Dig

Artist Sys Bjerre
Media LP
Katalog nummer 0199584712710
Land Denmark
Label Sony Music
Udgivelsesår 2026
Grading New/Factory Sealed
Genre Pop
Condition New