News

XD - 2026 Danish Initiated Records Label 12-track LP

Johannes Wamberg LP

270,00 DKK

Stock status: In stock
pcs.

De seneste fire år er en stor del af Johannes Wambergs nætter forsvundet i studiet. Keyboards, trommemaskiner og produktion har fået de timer, han i sine tyvere brugte på guitaren og på at lære
jazzens sprog. I dag arbejder Wamberg som musiker, sangskriver og producer og har de seneste år arbejdet med blandt andre Coco O, Emma Sehested Høeg, Hans Philip, Kundo, Bette, Marie Key, Caroline Henderson og mange andre.

Sideløbende begyndte en anden musik at tage form. For seks år siden lagde Wamberg alkohol og stoffer på hylden efter en årrække, hvor begge dele havde fyldt for meget. Udadtil gik det godt. Han var en velrenommeret jazzguitarist – Politiken skrev senere, at han var ved at »overtage stafetten som landets nye hovednavn på guitar«. Selv var han begyndt at tvivle på retningen.
Da han stoppede, åbnede musikken sig på ny. Det gik samtidig op for ham, at den jazz, han havde brugt det meste af sit voksne liv på, ikke længere var hele svaret.
Han begyndte at lære noget andet. Produktion, keyboards, trommemaskiner. Nætterne i studiet blev flere. Amerikansk og japansk r&b, house og elektronisk musik sneg sig ind. Ryuichi Sakamoto, Larry Heard og Devin Morrison blev pejlemærker. Efterhånden begyndte hans egne kompositioner at hænge sammen.

De blev til XD.

Albummet er elektronisk og eksperimenterende, men med Wambergs sans for harmonier intakt. Musikken bevæger sig mellem programmerede trommer, synthesizere, skæve detaljer og melodier, der ofte er overstået, før de når at sætte sig til rette. På XD medvirker DāM-FunK, Noah Carter, Emma Sehested Høeg, Bette, Oilly Wallace og Rasmus Sørensen.

Det er Johannes Wambergs første album under eget navn.

Tracklisting.

1. BROKE – Johannes Wamberg (00:35) 
2. COLD GOLD COLD – Johannes Wamberg (00:34)
3. FL$HY – Johannes Wamberg, Emma Sehested Høeg (03:18) 
4. 2:07 – Johannes Wamberg (02:07)
5. ZONE – Johannes Wamberg, DāM-FunK (02:47) 
6. GETREALBUSY – Johannes Wamberg, Noah Carter (02:49) 
7. II – Johannes Wamberg (03:53) 
8. AAAAAAAAHH – Johannes Wamberg (01:24) 
9. HEAVEN – Johannes Wamberg (01:27) 
10.MAGNOLIA – Johannes Wamberg (02:03) 
11.DAZE – Johannes Wamberg (02:21) 
12.BROKEN – Johannes Wamberg (01:04) 

Artist Johannes Wamberg
Media LP
Katalog nummer NA1487
Land Denmark
Label Initiated Records
Udgivelsesår 2026
Grading New Factory Sealed
Condition New