News

Glemte Spor - 2026 Danish Bad Afro Label 10-track LP (Pre-Order)

Uffe Lorenzen LP

29,30 €

Stock status: Pre-Order / Forudbestil
pcs.

Gennem de sidste 10 år har Uffe Lorenzen gjort det til en vane, at fortolke en sang fra den danske sangskat på sine udgivelser. Det gælder hans tre første soloalbums og de to seneste fra Lydsyn. Med Glemte Spor har Lorenzen lavet et helt album med 10 sange, hvor han nyfortolker klassikere med eksempelvis Kliche og Steppeulvene men også en hel del obskure sange. Den tidligste er fra 1967 og den seneste er fra 1999.

- ”Jeg har fundet ud af, at jeg elsker udfordringen ved at fortolke og gøre andres sange til mine egne. At kunne vride dem, fortolke dem og måske forbedre dem. Flere af sangene vil være ukendte for langt de fleste, hvorimod enkelte er udødelige klassikere, men de har alle det tilfælles, at de på en eller anden måde har gjort mig til den jeg er”, udtaler Uffe Lorenzen.

Det er bemærkelsesværdigt, men ikke underligt i den kaotiske tid vi lever i, at mange af sangene har et tema om protest og krig. Emner som forbavsende mange kunstnere smyger sig uden om. Men Uffe Lorenzen er ikke bange for at synge om krig og især fred, mens krigstrommerne buldrer løs i den ganske verden.

 - ”Man kan undre sig over, at man skal 40 år tilbage i musikhistorien for at finde en hæderlig protestsang at fortolke. I den forbindelse vil jeg da gerne komme med en opfordring til mine kolleger om at få fingeren ud af navlen og forsøge at skabe fællesskaber og menneskeligt overskud i stedet for at køre rundt i de samme kønsproblematikker igen og igen. Jeg mener faktisk, at det vi bør opruste med er kulturen. Det er vores stærkeste våben og det eneste, der er værd at forsvare”.

Albummet er blevet til i samarbejde med Morten Hart Grabowski, der har et lille kælderstudie på Nørrebro. Ved over 20 sessions har de leget sig frem og bragt en bruttoliste på 50 sange ned til de 10, der kom med på pladen. Ifølge Lorenzen foregik det i en afslappet atmosfære.

 - ”Der blev røget en del pot og drukket en del rødvin, hvilket har givet processen et strejf af uforpligtende hygge, som jeg selv mener, at man kan høre på det færdige produkt”.

Mix og master har Flemming Rasmussen stået for i sit Sweet Silence studie.

Tracklisting.

1. At Ruste Op
2. Baglæns
3. Ingenting
4. Spredt For Vinden
5. Til Nashet
6. Små Hjul
7. Morfar
8. Når Mørket Falder På
9. Lil’ Johnnys Mund
10.Panorama

Release date: April 24th 2026

 

Artist Uffe Lorenzen
Media LP
Katalog nummer AFROLP063
Land Denmark
Label Bad Afro
Udgivelsesår 2026
Grading New/Factory Sealed
Genre Rock
Sub Genre 1 Psychedelic Rock
Sub Genre 2 Songwriter
Condition New