Hvor Er Vi Nu? - 2024 Danish Playground label 11-track LP

Sebastian LP

180,00 DKK

Stock status: In stock
pcs.

Sebastian - kan noget med ord og melodier. Det har han kunnet i rigtig mange år. Og det bliver ved. Ved med at komme, ved med at dukke op i hans magiske hjerne. Som 74 årig ville mange måske tænke på at pensionere sig selv, men ikke Sebastian. Han kan simpelthen ikke lade være.

Som den konstant søgende sangskriver han er, indeholder det nye album en blanding af helt nye sange, enkelte sange fra kataloget, han har haft brug for at genfortolke og sange der er optaget live – i kontakt med sit store elskede publikum.

I 2024 blev Sebastian tildelt årets ærespris af Musikforelæggerne for alle sangene gennem årene. Ved den lejlighed skulle Sebastian uddele Talentprisen, som han valgte at tildele sangerinden/sangskriveren Vilma. Men ikke nok med det, så valgte han at invitere Vilma med på en nyskrevet sang – og hvilken sang – ’Den du elsker’, fra det kommende album.

Sebastian kaster sig desuden nysgerrigt/kritisk ind i temaet kunstig intelligens, AI, på albummets første sang, der er en videreudvikling af et aldrig færdiggjort nummer – ’En virkelig digter’ - fra 70’erne (oprindelig en demo, der findes på albummet Rariteter). Kærligheden og håbet om en bedre fremtid får en helt ny sang i ’En Morgen i Maj’ og ’På Hovedet i Fremtiden’ er en ganske surrealistisk beskrivelse af en verden med mange udfordringer.

Sebastian har indimellem haft lyst til at genbesøge visse ældre sange - give dem andre arrangementer f.eks. ’Drømmescenariet’- her på albummet i en noget vildere udgave. Et par nye udgaver af Ronja Røverdatter-sange er det også blevet til. (Forestillingen Ronja Røverdatter bliver igen sat op på Folketeatret 2024). ’Anemonesangen’ er den Sebastian-sang der forekommer i flest sangbøger - og her er den endelig sunget af Sebastian selv.

Albummet slutter med fire live sange fra den seneste turné med Sebastian Band i 2023 (som ikke tidligere har været ude, hvor også en nyfortolkning af ’Ulvesangen’ med Sebastians faste korsanger Anne Sejr har fået plads.

Han spiller til efteråret +30 solojobs og udgiver den 6. september albummet Hvor er vi nu? og runder de 75 år til december. Albummet er Sebastians 35. original-album (live album og opsamlinger ikke medregnet) med egen musik og helt overvejende egne tekster.

Hvor er vi nu? er produceret af Sebastian og teknik af Louise Nipper i Soundscape studiet. Det meste indspillet med det nu ganske sammentømrede band kendt fra den seneste Sebastian Band turne; Nils Henriksen, Perry Stenbäck, Klaus Menzer, Peter Dencker, Henrik “SP” Povlsen, Anne Seier og Gry Harrit.

Tracklisting: '

Side 1:

Ai - Ai - En Virkelig Digter - Ej-Ej-Ej 03.25
En Morgen i Maj 03.33
På Hovedet i Fremtiden 03.22
Den Du Elsker (feat. Vilma) 03.05
Anemonesangen (Ny morgen) 02.12
Drømmescenariet (Flyvende) 04.58

Side 2:

Kærlighedens Vildveje 03.54
Love Is In The New Air (Live) 03.40
Lille Lys (Live) 02.54
Ulvesangen (Live) 03.51
Hun Nåede At Klappe Hunden (Live) 04.33

Release date: september 6 - 2024

Artist Sebastian
Media LP
Katalog nummer PGMDK868LP
Land Europe
Label Sebastian
Udgivelsesår 2024
Grading New/Still Factory Sealed
Genre Rock/Pop
Sub Genre 1 Singer/Songwriter
Condition New